Med ovennævnte spørgsmål indleder SDU-forskeren og juristen Frederik Waage en artikel med overskriften ”Om loyalitet, forvaltningsretlige principper og det offentliges retssagsførelse”.
Spørgsmålet har forskeren hentet fra ”Advokaten”, der udgives af Advokatsamfundet. Det blev i 2012 stillet til Karsten Hagel Jørgensen, der var den Kongeligt udnævnte Kammeradvokat i advokatfirmaet Poul Schmith, indtil en ny Kammeradvokataftale trådte i kraft 1. januar 2015. Nu er firmaet ”Kammeradvokaten”, når det arbejder for staten. Advokat, partner Boris Frederiksen er advokatfirmaets formand.
Karsten Hagel Jørgensen svarede ikke på spørgsmålet, men udtalte, at hans kontor var ”ret gode til at lukke sager uden dom, hvis det var overvejende sandsynligt, at klienten – altså staten – ville tabe dem.”
Frederik Waage spørger i sin artikel fra 2013, om man kan tale om et nederlag for staten, hvis en borger får medhold i sin fortolkning af en vedtaget lov i Folketinget, og så stiller han et direkte spørgsmål, der i høj grad falder ind under den sag, som SKAT har rejst og tabt mod erhvervsmanden Peer Kølendorf:
”Må statens advokat, ud fra et opportunistisk synspunkt, undgå at fremlægge for staten velkendte sagsoplysninger, som borgerens advokat imidlertid ikke er bekendt med, og som ville afgøre sagen til borgerens fordel? Handler det at føre retssager på vegne af staten alene om at undgå at tabe retssager?” spørger Frederik Waage. Efter at SKATs nederlag i sagen om personligt ansvar mod erhvervsmanden Peer Kølendorf nu endevendes efter de krystalklare domme i Østre Landsret og Højesteret kan man skrue en tand yderligere op og spørge, om staten virkelig skal undgå at tabe for enhver pris?
Kan det passe?
Frederik Waage, der arbejder med et større forskningsprojekt om det offentlige som procespart, har flere spørgsmål på menuen: ”Må statens advokat strategisk udnytte en uvidenhed hos borgeren om en forestående forældelse –og trække en forhandling i langdrag, så borgeren lider et retstab, når forældelsen indtræder?” ”Kan det passe, at den vejledningspligt, der ellers gælder i forvaltningsretten, ikke vil gælde for statens advokat i en sådan eller lignende situationer?”
Svaret er ifølge forfatteren tilsyneladende et ja – i hvert fald hvis Skatteministeriets retssagsvejledning skal følges. ”Ifølge den kan Kammeradvokaten bare gøre, hvad der skal til for at vinde….. Men Advokatrådet og Advokatrådets Skatteudvalg mener, at kun den korrekte retsstilling kan være målet.” Og det er vist ikke forkert at sige, at Skatteministeriet trækker i land i den rapport fra 19. december 2014 med ”Oversigt over anvendelse af Kammeradvokaten”. Heri hedder det, at ”Skatteministeriet har løbende fokus på såvel de økonomiske som de juridiske, herunder de retssikkerhedsmæssige, aspekter ved Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten. Dette fokus vil også fortsætte fremadrettet.”
Statens advokat skal overholde de advokatetiske regler som alle andre advokater. Derudover mener Frederik Waage, at man kan spørge, om ikke det offentliges retssagsbehandlere skal medvirke til, at dommeren når frem til den i substansen rigtige afgørelse under indflydelse af nogle af de regler og principper, der gælder i forvaltningsretten.
De lærde er uenige om kravene til Kammeradvokatens sagsførelse i civilprocessen, fremgår det af Frederik Waages artikel. Men der er tilsyneladende enighed både blandt duer og høge om, at Kammeradvokaten som alle andre advokater skal være bevidst om, hvem der er klienten, og at Kammeradvokaten skal udvise samme ansvar og loyalitet som andre advokater. Frederik Waage hæfter sig ved højesteretsdommer Jon Stokholms henvisning til loyalitet og skriver: ”Kravet om loyal optræden over for modparten gennemsyrer nemlig ikke bare de advokatetiske regler. Loyalitetspligten er tillige en integreret del af den danske civilprocesordning”.
Frederik Waage er Videnskabelig assistent på SDU, Cand.jur., LL.M. Hans artikel er bragt under Dokumenter på dette website: ”Om loyalitet mm i det offentliges retssagsførelse”.
Pingback: Kammeradvokaten under historisk pres fra borger. - Allan Ohms