Danmark er det eneste land i verden, hvor et privat advokatfirma har monopol på at være statens advokat. Det kunne forsker Frederik Waage fra Syddansk Universitet fortælle, da han i går gæstede CEPOS i København for at deltage i debatten om kammeradvokatordningen på baggrund af bl.a. kritikken mod Kammeradvokaten i Peer Kølendorf-sagen. Frederik Waage kunne tilføje, at i Norge, hvor embedsmænd fører sagerne for den norske stat, er omkostningen til denne disciplin 75 mio kr, hvor omkostningen til Kammeradvokaten i Danmark er 385 mio kr ved seneste årsopgørelse. Spørgsmålet om, hvorvidt kvaliteten af den danske Kammeradvokats arbejde er 310 mio kr mere værd i en dansk vægtskål i forhold til en norsk, blev ikke drøftet på debatmødet, der havde samlet fulde huse hos CEPOS med 140 tilhørere.
Et springende punkt i debatten er rejst af Peer Kølendorf, der har hævdet, hvad han gentog i går, at Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten har været orkesterleder på den syv år lange sag mod ham, som Kammeradvokaten har tabt 8-0, når dommerstemmerne i Østre Landsret og Højesteret lægges sammen. Frederik Waage sagde i sit indlæg, at det formelt skal være SKAT og Skatteministeriet, der udstikker beslutninger til Kammeradvokaten, men han rejste tvivl om, hvorvidt embedsmændene i SKAT er klædt på til det. Desuden nævnte han, at sagerne skal føres efter forvaltningsretlige principper om bl.a. saglighed, objektivitet og pligten til at inddrage relevante oplysninger. Private advokater er ikke underlagt forvaltningsretten, men staten er, også i retssager, og statens private advokat kan principielt kun føre statens beslutninger ud i livet. Det er, som det konkret blev nævnt, således ikke OK at skjule vigtigt materiale.
Frederik Waage nævnte, at Kammeradvokaten ifølge Skatteministeriets retssagsvejledning selvstændigt står for sagens tilrettelæggelse og førelse. Departementet og SKAT skal kun modtage stævning og dom i sagen, men hverken svarskrift, replik, duplik eller andre processkrifter eller bilag. Det førte til det retoriske spørgsmål fra forskeren: “Hvem træffer i realiteten de processuelle beslutninger i skattesager, jf. punkt 3.1 (sager, der ikke er under særlig overvågning?) Når klienten hverken skal modtage svarskrift, replik, duplik o.s.v.?”
Der er rigtig mange dygtige jurister i centraladministrationen, skrev Frederik Waage på en planche og tilføjede: “Men statens faktiske brug af Kammeradvokaten vidner om, at departementer/styrelser ikke altid har tilstrækkelige juridiske ressourcer.”
Som eksempler nævnte Waage, når staten anvender Kammeradvokaten til at forberede afgørelsessager for Natur- og Miljøklagenævnet, når Kammeradvokaten optræder på vegne af SKAT i Landsskatteretten, der er en forvaltningsmyndighed, når Kammeradvokaten udarbejder Lovforslag for Finansministeriet, samt når en myndighed engagerer Kammeradvokaten til at svare på spørgsmål fra Folketingets Ombudsmand.
Frederik Waage er imod tankerne om ankebegrænsning: “Anke er underlagt princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og saglighedsprincippet, og staten bør kunne forfølge berettigede krav.” Samtidig mener Waage, at statens retssagsførelse igen skal underlægges Folketingets Ombudsmands tilsyn, ligesom ombudsmanden bør have fuld indsigt i Kammeradvokatens sagsbehandling. Det kræver en lovændring.
Kritik bør rejses for dommerne
Med henvisning til bl.a. Peer Kølendorf-sagen mener Waage, at nogle af kritikpunkterne mod Boris Frederiksens retssagsførelse burde have været rejst under sagen for dommerne.
Peer Kølendorf sagde i sit indlæg, at sagen mod ham skulle have været stoppet undervejs, i takt med at alle spørgsmål blev besvaret. Han kunne kun finde én forklaring på, at det ikke skete: “Fast arbejde til Kammeradvokaten i syv år. Derfor udtrykket med skydeteltet på Dyrehavsbakken. Der blev skudt i alle retninger for at finde noget, og der blev skudt hele tiden.”
Om henvendelsen til Advokatrådet sagde Peer Kølendorf, at det ikke kan være OK at skjule eksistensen af væsentlige dokumenter og så bagefter frejdigt sige, at vi kunne da bare have efterlyst dem i retten. Vi fik besked om, at der ikke var nogen dokumenter. Det passede bare ikke. “Det er fint med ankebegrænsning og second opinion, men det er da mere nærliggende at arbejde sammen med nogle, man stoler på”.
“Kammeradvokatens stigende indblanding betyder mere subjektiv krigsførelse i stedet for objektiv forvaltning. Hvorfor fører staten ikke flere sager selv? Der er behov for et fairness kodeks – Hvad siger Advokatrådet? Jeg er bekymret: SKAT er svag, Kammeradvokaten hæmningsløs, og den økonomiske balance mellem retsparter, når staten er modpart, er helt ude i skoven,” sagde Peer Kølendorf.
Svært at blive populær som procesadvokat for SKAT
Leder af skatteafdelingen hos Kammeradvokaten, partner Steffen Sværke, sagde bl.a. med henvisning til Peer Kølendorf-sagen, at det er svært at blive populær som procesadvokat. Og det er svært at være advokat for SKAT. Med henvisning til Peer Kølendorfs sag, der ikke handlede om skat, men om ledelsesansvar, fandt han også, at syv år er lang tid. Han mente dog, parterne havde været lige gode om det og var enige om, at sagen var principiel. Det var hans erfaring, at hvis et kneb var kendt, skulle man ikke bruge det. Og at prøve at undertrykke materiale, som man gætter på modparten ikke har, er dumt som advokat.
Omkring økonomien i Peer Kølendorf-sagen havde Steffen Sværke regnet på salærer, omkostninger m.v. og kom til det resultat, at Kammeradvokatens salærer var 57% af det beløb, der har skullet udredes til Peer Kølendorfs advokater. Regnestykket er et skøn og usikkert på grund af manglende poster.
Peer Kølendorf har blandt mange andre spørgsmål bedt om aktindsigt hos SKAT den 17. februar 2016 om økonomien i sagen mod ham. SKAT har udskudt udlevering af akter nu tre gange.
Plancher kan downloades og læses nedenfor.
CEPOS: Retssikkerhed i skattesager
Peer Kølendorf: Har staten den advokat, vi fortjener
That insight solves the preoblm. Thanks!