Henriette Kinnunen, juridisk chef i den borgerlig liberale tænketank CEPOS skriver 11. maj 2016 i en blog i dagbladet Børsen bl. a. om SKAT, retssikkerhed og appelbegrænsning. Som et af flere eksempler på, at SKAT afprøver rækkevidden af reglerne nævner forfatteren den nylig afgjorte sag mod erhvervsmanden Peer Kølendorf. Han vandt først 3-0 over SKAT i Landsretten, hvorefter SKAT ankede sagen til Højesteret, hvor SKAT led et nederlag på 5-0.
En sådan sag må kræve selvransagelse hos såvel Skatteministeriet, SKAT og Kammeradvokaten, for et eller andet må være gået galt med legalitetskontrollen. Det er i hvert fald ikke hverdagskost, at de tre musketérer – SKAT, Skatteministeriet og Kammeradvokaten – går fra banen med to æg i bagagen. Godt nok mente man hos Kammeradvokaten – og også i Skatteministeriet må man dermed formode – at sagen var principiel, og at rigtigheden af 3-0 nederlaget derfor skulle testes af ved Højesteret. Tilbage står dog stadig, at anken er svær at forene med punkterne i ovennævnte legalitetsprincip og også forekommer tvivlsom i forhold til SKATs egen retssagsvejledning. Efter denne er det således et krav, at Skatteministeriet kun anker en tabt dom, hvis der er ”en begrundet formodning om, at det vil ende med et andet resultat i sagen”. Den formodning har Skatteministeriet og Kammeradvokaten givetvis haft, om end den viste sig at være hamrende forkert.
Derfor har sagen samlet set efterladt ridser i lakken hos både SKAT, Skatteministeriet og hos Kammeradvokaten, som for sin fejlslagne juridiske vurdering ved to instanser i træk, høstede et honorar på 6,75 mio. kr. i alt. Tilliden til deres dømmekraft i forhold til overholdelse af SKATs legalitetsprincip og SKATs retssagsinstruks har således lidt et knæk, og spørgsmålet, der rejser sig, er, om man overhovedet kan stole på, at SKAT og Skatteministeriet overholder de principper, som de selv melder ud?