Næsten på dato og klokkeslæt 11 måneder efter indleveringen af en række klagepunkter mod advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten for tilsidesættelse af god advokatskik har 5 medlemmer af Advokatnævnet voteret og fundet, at knap halvdelen af klagepunkterne – nemlig 2,3,4 og 7 er for sent indgivet, og Advokatnævnet har derfor ikke taget stilling til dem. I de resterende fem af de i alt ni klagepunkter frifindes Boris Frederiksen for at have tilsidesat god advokatskik under behandlingen af ansvarssagen mod Peer Kølendorf på vegne af Skatteministeriet i årene 2009-2016. Det er Peer Kølendorf, der har indgivet klagen over Boris Frederiksen. Alle klagepunkter i forhold til sagskomplekset er indeholdt i den fulde ordlyd af afgørelsen fra Advokatnævnet, der kan læses nedenfor.
Sagt på lige ud dansk siger Advokatnævnet: Du er for sent på den Peer Kølendorf, og du har i retssagen haft mulighed for at imødegå din modpart Boris Frederiksens sagsførelse.
Sagen, der handlede om personligt ansvar for et momstab for SKAT, endte med at Peer Kølendorf i Østre Landsret blev frifundet med dommerstemmerne 3-0. I Højesteret blev denne afgørelse stadfæstet med dommerstemmerne 5-0. De klokkeklare afgørelser imod SKAT fik skatteminister Karsten Lauritzen til at udtale kritik af SKAT og Kammeradvokaten og blandt flere tiltag at gennemføre sagkyndig uvildig rådgivning i ankespørgsmål.
I de fire klagepunkter, som Advokatnævnet har afvist at behandle med begrundelsen for sent indgivet, hæfter nævnets fem medlemmer sig ved, at de handler om sagsførelsen ved Østre Landsret i 2014. Hverken det faktum, at Kammeradvokaten på SKATs vegne gik videre med sagen til Højesteret, eller at Advokatrådet var meget længe om at give sin holdning til kende på en henvendelse fra Peer Kølendorf, berettiger ifølge Advokatnævnet til at se bort fra klagefristerne ved sager for Advokatnævnet, selv om nævnet har muligheden for det.
Ikke betryggende
”Det er ikke betryggende, hvis man skal føre to sager på samme tid mod samme modpart, men det er faktisk, hvad der lægges op til med denne afgørelse fra Advokatnævnet,” siger Peer Kølendorf.
”Hvis der fremlægges urigtige oplysninger for en domstol, skal man som sagsøgt dokumentere, at det fremlagte ikke passer, så man bliver frifundet. Men jeg mener, at også spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er ok, at statens advokat fremlægger uholdbart materiale skal forfølges. Skal de to sager så køre samtidig? Ja, siger Advokatnævnet, der ikke mener, at ventetiden på den endelige afgørelse i Højesteret er en rimelig begrundelse for ikke at indgive klagen straks. I retten eller til Advokatnævnet må forstås. Helt ærligt. Jeg tror ikke, danske dommere kan administrere det. Jeg hører ord som kværulant eller forurening af sagen i en sådan sammenhæng. Og enhver advokat vil selvfølgelig sige til sin klient: Vi bruger alle kræfter på at få dig frifundet for de uhyrlige påstande. Fint og godt ja, men netop derfor bliver det i min optik pludselig legalt at forsøge sig med noget, der tenderer fake news i dansk ret. Det er altså ikke acceptabelt. I realiteternes verden må forløbet være sagkyndig behandling og bevisvurdering af først sagen og dernæst sagsførelsen. Med de frister, der accepteres i det danske retssystem, kan der gå flere år fra den ene sag til den næste.
Alle, der har fulgt min snart ni år gamle sag ved Østre Landsret og Højesteret, har konstateret, hvordan SKAT og Boris Frederiksen fik fejet alle deres påfund af banen. Retsformanden i Østre Landsret talte ligefrem om en banal sag om culpa, da man var nået igennem de mange retsdage. Men havde jeg ikke haft en ledelsesansvarsforsikring, havde det personligt kostet mig op mod 15 mio. kr. at blive frifundet. Min klage over sagsførelsen er så blevet fundet dels for sent indgivet dels for let af Advokatrådet og Advokatnævnet. Jeg undres, og jeg forstår, at jeg ikke er ene om det,” siger Peer Kølendorf. Han mener, at sagen herfra ikke længere handler om jura, men om politik.